Wall of Fame
Hvis man ikke har været forbi Doles nye "Wall og Fame", i 3 Rue de la Sous-Préfecture, så skal man se at komme forbi, den er ret flot og viser nogle af de mænd og kvinder der gennem tiden har haft betydning for byen. Samtidig er det et fantastisk optisk bedrag man kan stå og studere i lang tid.
Nedenfor har jeg prøvet at beskrive de enkelte elementer, dels fra tavlen ved maleriet og dels fra Nettet.
La Jument Verte
Den grønne Hoppe - er en bog skrevet af Marcel Aymé i 1933
Beatrice de Bourgogne f. 1143
Datter af Raynaud III der boede i Dole, gift med Kejser Barberousse i 1156 og styrkede dermed Doles rolle.
Frédéric Barberousse (1122-1190)
Søn af hertug Frederik 2. af Schwaben og Judith, datter af hertug Henrik af huset Welf. Blev Tysk konge i 1152. En af hans første embedshandlinger var at mægle i striden mellem Svend, Knud og Valdemar til fordel for Svend.
Blev Tysk-romersk kejser fra 1155, Blev Greve af Bourgogne ved sit ægteskab med Beatrice og byggede et slot i Dole omkring 1162.
Jacques Duhamel (1924-1977)
Politiker valgt i Jura i 1962, Landbrugsminister fra 1969-71, Kulturminister fra 1971-73, borgmester i Dole fra 1968-76.
Grevinde af Bourgogne (1209-1279)
Hun gav byens middelklasse, ret til at opkræve skatter mod at vedligeholde transport- og forsvarssystemerne, hvilket var med til at forme den kommunale styrke.
Anne de Xainctonge (1567-1621)
Nonne og grundlægger af Society of Sankt Ursula i Dole, dedikeret til uddannelse af piger og omsorg for syge og fattige.
Hospitalière de Sainte-Marthe
Fællesskab oprettet af Nicolas Rolin i 1663.
Hospitalière de Sainte-Marthe tog sig af patienterne i Hôtel-Dieu helt frem til 1963.
Charles de Habsbourg (1500-1558)
Født i Gent i Nederlandene som søn af Filip 1. den Smukke og Johanne den Vanvittige. Arvede 1506 Østrig og Nederlandene, som han overtog som 15 årig. Han var konge af Spanien fra 1516 (som Karl 1.) og kejser af Det Tysk-romerske rige fra 1519.
Han var med til at styrke Dole, som hovedstad i Comte.
Louis Pasteur (1822-1895)
Mikrobiolog født i Dole. Opfandt pasteuriseringen og vaccine mod rabies. Han argumenterede mod spontan genes, at dyr kunne opstå af sig selv, f.eks. at der i en lukket kasse med gamle klude og korn kunne opstå mus.
Jean Boyvin (1580-1650)
Jurist uddannet på universitetet i Dole. Han blev formand for parlamentet i Bourgogne og deltog aktivt i forsvaret af Dole i 1636.
Lidt om facaden herunder
Der er mange detaljer i det lille vindue, der kræver en forklaring.
Marcel Aymé (1902-1967) - manden der gik gennem muren
Forfatter og måske 1900-t.s største franske humorist. Han voksede op i nr. 3 i den gade der nu bærer hans navn.
Han skrev en lang række romaner, skuespil,
noveller og eventyr. Mest kendt i udlandet er romanen La Jument verte (1933, da. Den grønne hoppe, 1944) samt hans
eventyr, der indledtes med samlingen Les
Contes du chat perché (1939).
På dansk findes kun Eventyret om ulven (1943), Den lille sorte hane (1943), novellesamlingen Le Passe-Muraille
(1943) og Manden der gik gennem mure,
1956).
Desuden har teaterstykkerne Lucienne
og slagteren (1947), Clérambard
(1950) og Retten på vrangen
(1952) også gået i Danmark med stor succes.
Der er lavet mere end 20 film over værker af Aymé, først og fremmest over hans romaner, fx Uranus (1991).
Bleu Daloz
Reklameplakat fra Bleu de Dole. Det er det vi her hjemme kaldte blånelse, eller det vi i dag kalder for Optisk hvidt. Den blå ultramarine blev udviklet af kemisten Lyonnais Guimet i 1828 og blev en stor succes, så stor at andre virksomheder begyndte at producere produkter med den blå farve.
Maison Normand
I dette smukke hus holdt Bar Jurassien til indtil begyndelsen af det 20. århundrede. Det tilhørte Claude-Joseph Normand (1704 - 1761), læge på hotel-Dieu, forfatter af et værdifuldt manuskript som findes i Mediatheque og som indeholder alle de farmaceutiske præparater, der blev brugt i midten af det 18. århundrede.
Metalproduktion
Metalproduktion
har været til stede omkring Dole siden middelalderen, men i det 19.
århundrede sket der en kraftig udvikling i Fraisans, en naboby til Dole,
der kunne rumme de nye store fabrikker.
Produktionen var hovedsagelig specialiseret i ovne, komfurer, radiatorer og støbejerns radiatorer.
Indtil 1970'erne var Guyon-Audemar, Moniotte, Nelaton, Bermond, Courtot og efterfølger flagskibe i den lokale metalindustri.
Le Cadastre Parcellaire de Dole
I 1813 afsluttede landmåleren M. Bouchez Le Cadastre Parcellaire de Dole, som erstattede alle ældre dokumenter.
Le Cadastre Parcellaire kan vist oversættes direkte til matrikelkort.
Den leende ko
I 1917 etablerede de schweiziske brødre Emile, Otto og Gottfried Graf en ostefabrik i Dole, der producerede Gruyère-ost, en blød ostetype der var opfundet i Schweiz
10 år tidligere, men endnu ikke komet til Frankrig. Produktionen var innovativ, omkostningseffektive og de praktiske produkter var en reaktion på nye smage og forbrugsvaner i det 20. århundrede.
I 1921 registrerede Leon Bel mærket "Den leende ko", der var blevet udviklet i samarbejde med Graff brødrene, idet Leon kun havde erfaringer med hård-oste. De to virksomheder samarbejdede indtil 1960, hvor Bel Group Plant blev dannet ved en fusion af de to virksomheder og de har nu produktionssteder 27 steder i verden og holder bl.a. til i Rue Mont-Roland.
Kommer man på de kanter kan man besøge "Den leende ko's museum" i
LA MAISON DE LA VACHE QUI RIT
25 rue Richebourg
39000 Lons-le-Saunier
Philip III of Burgundy (1396 - 1467)
Også kendt som Philip den Gode.
Søn af Johannes den frygtløse og hertug og greve af Bourgogne, samt hersker af den nederlandske Burgund fra 1419 til 1467
han grundlagde Doles Universitet i 1422 og han byggede parlaments-bygningen i Bourgogne, som blev indviet i 1422 med pomp og pragt.
Charles Sauria (1812 - 1895)
Var elev på Arc College, hvor han var ven med den kommende præsident for Den Tredje Republik, Jules Grévy.
Han var interesseret i kemi og agronomi.
19 år gammel opfandt han tændstikken baseret på svovl og kaliumchlorat, som blev udnyttet med stor succes af den tyske industrialist Fritz Kammerer, uden at Charles fik noget ud af opfindelsen. Her er det illustreret med at der ligger en æske tændstikker neden for busten.
Antoine Marie-Emile Bethouart (1889 - 1982
General i den franske hær og en af Doles bysbørn. Han blev kendt under Anden Verdenskrig, især under Slaget ved Narvik (Norge) i april-maj 1940, der var den første allierede sejr.
Han deltager aktivt i Frankrigs befrielse.
Mahaut d'Artois (ca. 1270 - 1329)
Prinsesse af Maison Capétienne d'Artois, Grevinde af Artois, Grevinde af Bourgogne gennem ægteskab med Grev Othon IV.
Huner en hovedkarakter i Les Rois maudits (de fordømte konger), en række historiske romaner af Maurice Druon, hvor hun beskrives som den der forgifter Louis X og hans søn Jean I, der stadig er spæd.
Og så et kik til Højre
Og når man nu er der, så skal man bare dreje hovedet lidt til højre for at se denne fantastisk trappe og det er ikke et vægmaleri.
I forbindelse med nedrivningen af den træbygning Jurassic Bar lå i, blev der samtidig udsigt til Hôtel Terrier de Santans trapper fra det 16, 17 og 18 århundrede.