Tournus

By, kloster, Hotel Dieu, cykelmuseum. Afstand ca. 100 km eller 1 time og 20 minutter

Personlig syntes jeg det er langt at køre 100 km, men efterhånden leder man jo også efter nye ting og egentlig var Tournus bare et stop på vejen til klosteret i Cluny, som ligger 40 minutter længere væk.

Abbey Saint-Philibert

Hovedattraktionen er bestemt Abbey Saint-Philibert, som går tilbage til omkring år 900 og som står som en noget rå bygning, ikke uden skønhed.

Saint-Philibert de Tournus er et tidligere benediktinerkloster. Mange dele af dette kloster er blevet bevaret (refektorium, kælder, kloster, kapitelhus osv.), og dets klosterkirke er et af de største romanske monumenter i Frankrig.

Da vi var der var der en udstilling af noget meget speciel kunst, inspireret af Jesus lidelser, men jeg ved ikke om det var en permanent udstilling.

Musée du Vélo

Hotel Dieu

Den gamle bydel

Der er også den gammel bydel, hvor man kunne opleve det sjældne, at der ingen biler var i gadebilledet. Selvom det ikke var en gågade.

Vinhandleren i Rue Dr. Privey 58

På vej ud af byen stødte vi på en blå engelsk taxi, der fungerede som en reklame for en meget speciel vin- og spiritushandel, der var indrettet i en gammel bank og hvor vinen blev opbevaret i de gamle bankbokse og pengeskabe.

Vi stod og kikkede på butikken, da ejeren kom og inviterede os inden for, vi trak lidt på det, men han understregede at der ingen købetvang var.

Han var australsk rugbyspiller, gift med en Fransk kvinde, og nu havde han indrettet sit lille sted med vin og spiritus i en gammel bank. Han havde ikke mange ting af hver, men mange specialiteter og selve butikken var fantastisk at gå rundt i:

Abbediet Cluny

Abbediet Cluny var vores egentlige mål og Tournus blev så en del af dagens oplevelse, så har man mod på at køre 40 minutter mere, så kan man vælge at besøge klosteret i Cluny, der har været en vigtig del af områdets og kirkens historie.

Vilhelm 1. (den fromme) af Akvitanien grundlagde det i 909 et meget beskeden kloster, da han blot donerede sine jagtområder i Bourgognes skove. Vilhelm lagde dog grunden til stedets senere rigdom og indflydelse, idet han fritog det nye kloster for andre forpligtelser end forbøn for ham selv og hans slægt. Cluny var kun forpligtet over for paven og havde selvbestemmelse over økonomi og stor politisk suverænitet. Det lader til, at den første abbed, Berno, opnåede den meget fordelagtige aftale med Vilhelm.

Det nye kloster i Cluny adskilte sig især på tre punkter fra tidligere benediktinerhuse; den organisatoriske struktur, forbuddet mod indgå forleningsaftaler om land og ved at de liturgiske ritualer var klostrets hovedbeskæftigelse.

Mens de ældre benediktinerklostre blev drevet som autonome enheder og kun var indbyrdes forbundne på et formelt niveau, blev der med Cluny som udgangspunkt skabt et forbund af nye klostre, der alle blev kontrolleret af moderklostret. Lederen i de nye klostre fungerede som abbeden i Clunys stedfortræder og var ikke abbed, men prior. Hvert år skulle priorerne i datterklostrene deltage i et fællesmøde, hvor de aflagde rapport og løste administrative problemer. Efterhånden begyndte også ældre benediktinerhuse at opfatte Cluny som deres forbillede, og da Pave Benedikt 8. i 1016 erklærede, at Clunys privilegier også gjaldt de underordnede huse, betød det, at alle benediktinere fik yderligere påskyndelse til at indlemme sig selv i Clunyordenen.

Der blev grundlagt nonneklostre inden for ordenen, men de blev aldrig opfattet som særligt indbringende i organisationen, og det er formentlig grunden til, at nonneklostre aldrig blev oprettet i så stort tal som munkeklostre.

Tidligere havde klostre været selvforsynende enheder, hvor munkene ved siden af de religiøse pligter havde landbrugsarbejde som hovedbeskæftigelse. Det blev ændret i Cluny, og de sorte munkes vigtigste og eneste pligt var de kristne ritualer, herunder især bøn. mens verdslige blev ansat til det fysiske arbejde.