Supermarkeder
Som man kan se på kortet her, så er der mange supermarkeder i Dole og omegnen. Vi har hver i sær vores præferencer, så jeg har blot taget nogle af dem med, som vi selv bruger, men du er velkommen med andre forslag/anbefalinger.
For få år siden havde de fleste supermarkeder lukket om søndagen, så vi skulle skynde os at handle når vi kom til Slottet, men nu har de fleste også åben om søndagen.
Er man helt på spanden, er der 2 små supermarkeder oppe i hovedgaden, samt et andet lidt uden for byen, der har åben når de andre har lukket,
dem starter jeg med,

Rue de Besançon 5-7

Lille lokal Casino der har døgnåben alle ugens dage. Man scanner selv varerne og løse ting som citroner, hvidløg og avocadoer skal vejes og så får man en label med stregkode.

Grand rue 46

Nyt (2021) lille lokalt supermarked der har åben alle ugens dage fra 7:00 til 22:00, på nær om søndagen hvor de har åben fra 9:00 til 13:00.

7 Route Nationale
Cora ligger lidt længere væk (10 minutter) og på den anden side af floden.
Det er meget lig Géant Casino men personlig syntes jeg der var et større udvalg af grøntsager og at det er lidt mere velordnet, men om det er omvejen værd? - man kan jo altid vælge det for afvekslingens skyld.
Deres vinafdeling er også mere velordnet og efter sigende har de nogle gode tilbud en gang i mellem.

56 Avenue du Général Eisenhower
Colruyt startede i noget der mindede om lagerlokaler og var ikke så charmerende, så derfor fik den øgenavnet "Den kolde
røv", senere er der bygget et helt nyt supermarked.
Colruyt er et mindre og overskueligt supermarked, og den har en god slagter, god grønt- og mejeriafdeling, god
vinafdeling og et super bageri, desuden almindelige fornødenheder, men jeg syntes at
butikken er lidt kedelig.
Fra pålidelig kilde har jeg hørt at de ofte har rigtige gode vintilbud, for dem der ved hvad de skal gå efter.
Åben hele ugen fra 8:30 til 20:00, do fra 08:30 til 12:30 om søndagen.

Zone Commerciale
9 Rue Léon Bel

3 rue des Guyonnes
Jeg har ikke rigtig lagt mærke til Grand Frais, det ligger lige midt i en rundkørsel, men jeg blev gjort opmærksom på den og besøgte den kortvarig.
Det er en lidt speciel butik, idet den stort set kun har fødevarer, ingen øl og sodavand, ingen tallerkner, fjernsyn, rengøringsmidler, bøger, havetraktorer mv.
De har det største udvalg i grøntsager jeg endnu har set i Dole.
Jeg har svært ved at vurdere kød og fisk, selvom der så ud til at være et stort udvalg, så studerede jeg det ikke, men kunne dog konstatere at der hverken var en slagter eller en fiskemand, men "kun" selvbetjening.
Bageren så meget lækker ud, men jeg købte ikke smagsprøver med hjem.
Det er et sted der skal undersøges nærmere næste gang jeg kommer derned.