Pont Roman
Når man går ind til Dole ad den "nye" gangbro, kan man se resterne af en gammel romerbro, der tidligere førte over Doubs til Dole. Ifølge et charter fra 1138, skulle der opkræves vejafgift på broen, så det er ikke noget nyt i Frankrig.
I det 16. århundrede var broen 5 meter bred og 480 m lang, den havde 17 buer i tre grupper adskilt af fast jord.
Da Bastion Saint-André blev bygget I 1561, brugte man de fleste af broernes stenblokke til byggeriet, men der er da endnu et par buer tilbage, som vi kan glæde os over i dag.
I 1602 blev der etableret en port i forlængelsen af Grand Rue og en tilhørende træbro over Doubs, som man stadig kan se spor af når man går over den gamle bro.
En gang i mellem kan man overvære meget små drenge og pigers kajaktræning, i de stærke strømhvirvler fra broen