Noget om Jura vine

Denne tekst er sakset fra Weinlab.dk

Jura

Jura er et lille men spændende vindistrikt ved de vestvendte bjergskråninger på grænsen mellem Frankrig og Schweiz. Området producerer en række forskellige stilarter, flere ganske unikke for området. Og så har lokale videnskabsmænd spillet en afgørende rolle for vin, som vi kender den i dag.

Sneklædte bjerge, små, hyggelige landsbyer og borde dækket med karakteristiske oste og vine. Jurabjergene danner grænse mellem Frankrig og Schweiz og lægger navn til vindistrikter på begge sider af grænsen. Det franske Jura er et lille men spændende vindistrikt ved de vestvendte bjergskråninger. Sin størrelse til trods producerer området store vine i en række forskellige stilarter - og flere af dem er ganske unikke for området.

Juras revolutionerende opfindelser

Selvom Jura har levet en tilbagetrukket tilværelse for foden af Alperne, og områdets vin i stor udstrækning er blevet nydt lokalt, så har området spillet en vigtig rolle i vinens historie: Under vinrodslusens hærgen i 1800-tallet var Alexis Millardet fra Montmirey-la-Ville den første, der med succes podede stiklinger af europæiske Vitis vinifera sorter på rødder af amerikanske Vitis labrusca stokke, og dermed gjorde den europæiske vin resistent mod vinlusen. Og det berømte bysbarn fra Arbois, kemikeren Louis Pasteur, opdagede gærsvampens og mælkesyrebakteriernes rolle i vinens tilblivelse og opfandt desuden processen opkaldt efter ham - pasteurisering.

Jura deler en række karakteristika med Bourgogne, men landskabet er mere kuperet og klimaet mere kontinentalt. Det er præget af den kølige alpeluft. Jordbunden består af ler, mergel, skifer og kalksten og er rig på marine fossiler, da det er gammel havbund. Samlet set giver det en række forskellige mikroklimaer og terroirs, der egner sig til de forskellige slags vine.

Poulsard, Trousseau og Savagnin

Jura-området rejser sig øst for Sâone-floden og Bourgogne-distriktet. Området ligger lettere afskåret, og derfor har man længe været selvforsynende med holdbare fødevarer til vinterhalvåret. Intense vine, tørrede og røgede kødvarer og ikke mindst oste på alpemælk - mest berømt er Comté, Vacherin og Morbier. Hvad vin angår, står området for lyse, saftige rødvine på Pinot Noir og Gamay samt lokale sorter som Poulsard og Trousseau; og spændstige, mineralske hvidvine på Chardonnay og Savagnin; og endelig er der de særlige specialiteter, der har skabt områdets berømmelse:

Juras specielle vintyper

En anden artikel af Søren Frank, vinredaktør

fra lørdag d. 09. oktober 2021

For 15 år siden måtte den danske importør af Juras mest eftertragtede vin, Overnoy, drikke det hele selv.

Siden er der unægtelig sket en del, ikke bare er Overnoy blevet fuldstændig uopnåelig, andre gode juraproducenter sælges i begrænsede tildelinger. Restauranterne kæmper om at få deres del af kagen, mens vi almindelige forbrugere bare må stå og vente og håbe på, at der bliver noget tilbage til os. Desværre er der heller ikke den store hjælp at hente på de internationale vin-websites, hvor de mest eftertragtede juraproducenter kun sælges på auktion.

Og hvad er det så, Jura kan? Man kan sige, at vine fra Jura er et alternativ til bourgogne. Distriktet for foden af Jurabjergene fordeler sig på en skråning 80 kilometer øst for Bourgogne, som løber parallelt med Bourgognes berømte Côte d'Or. Jordbunden minder også en del om Bourgognes, og et langt stykke ad vejen bruger man de samme druetyper i form af chardonnay og pinot noir.

Indtil det seneste årtusindskifte var Jura stort set glemt som vindistrikt, der var kun kun sølle 1.600 hektar med vin tilbage ud af de 22.000 hektar, som distriktet talte dengang i 1800-tallet, hvor det var et af Frankrigs største. I slutningen af 1800-tallet blev Jura imidlertid, som alle andre europæiske distrikter, ramt af den altudslettende vinlus phyloxera.

Men modsat de fleste andre regioner kom Jura aldrig for alvor igen, for da markerne skulle genplantes først i 1900-tallet, var den franske infrastruktur efterhånden blevet så effektiv, at de langt billigere vine fra Sydfrankrig udkonkurrerede juravinene. De lokale bønder gav sig i stedet til at producere mælk til den lokale comté, som er Frankrigs mest solgte DOP-ost.

Fra omkring 2000 er vinproducenterne imidlertid begyndt at vende tilbage til Jura. Det skyldes i høj grad, at jordpriserne er fremkommelige sammenlignet med de pebrede i Bourgogne, hvilket har givet en hel generation af nyslåede vinbønder en mulighed for at starte her. Der er ofte tale om folk, som kommer fra alle mulige andre erhverv med drømme om at lave vin, der kan realiseres her. Mange af dem er i dag øko-, bio- eller naturvinsproducenter, 20 procent af markerne er således økologisk dyrkede i Jura, hvilket er cirka det dobbelte af gennemsnittet i Frankrig.

Stilistisk set ligger ikke mindst Juras chardonnayer meget tæt på bourgogne, de bedste er typisk fadlagrede og på én gang mineralske og korpulente med let tørrede gule stenfrugter som en god meursault. Priserne er - selv om de er stigende - heldigvis anderledes beherskede end Bourgognes, som jo er mere end fordoblet de senere år.

Juras egen hvide drue er savagnin, som er en smule mere aromatisk end chardonnay og faktisk også mere syrlig. I det hele taget er hvid jura ofte en smule mere mineralsk og salt i smagen end hvid bourgogne, ikke sjældent med et strejf af hø og god lim i næsen.

Det er således savagnindruen, der står bag Juras helt store specialitet, vin jaune. Denne særlige vin ligger på fad under et cremet hvidt lag af gærceller ligesom i sherry (her kaldet voile, i sherry hedder det flor). Her skal den lagre i hele seks år, hvorefter den tappes på små 62-centilitersflasker, efter sigende fordi det er denne mængde, der er tilbage, når man starter med en liter. Fordampningen af vand bevirker i øvrigt, at alkoholindholdet stiger med 1,5 procent. Vin jaune er - som i øvrigt hvid jura generelt - den perfekte ledsager til ost.

I Jura producerer man desuden en del crémant, mousserende vin. Jeg vil vove den påstand, at crémant du jura altid er bedre end crémant de bourgogne. Det skyldes formentlig, at man tager disciplinen mere alvorligt og bruger nogle bedre druer. Faktisk er crémant du jura i min bog det bedste alternativ til rigtig champagne.