Geografien og undergrunden i Bourgogne

Bourgogne ligger i det østlige Frankrig, langt væk fra havene og deres påvirkning, og floderne har heller ikke nogen synderlig indvirkning på mikroklimaet. Serein i Chablis er alt for lille til at have nogen klimatisk betydning, og Saône i Côte Chalonnaise ligger for langt fra skråningerne med de vigtige vinmarker. Tættest ligger flod og vinmarker i Mâconnais, hvor Saône med jævne mellemrum går over sine bredder, men det er som regel andre afgrøder end vinen, som må tage skrubbet ved sådanne lejligheder.

Chablis ligger 136 km nordvest for Dijon og 70 km syd for Aube, det sydligste område i Champagne. Man har traditionelt givet den specielle jordbund, som er en blanding af ler og kalksten, æren for Chablis' kvaliteter. Her trives Chardonnay-druen nærmest perfekt. Men i dag har eksperterne en opfattelse af, at den undergrund af Portlands kalksten, man finder i nogle af områderne omkring Chablis, er lige så velegnet.

Desværre hærges Chablis ofte af hårdt vintervejr med frost helt hen i maj måned. Specielt virker det, som om de bedste vinmarker lige ved selve Chablis by har en særlig tiltrækning på frosten og sneen. Og i 1985 blev området hjemsøgt af kraftig snestorm, så sent som den 16. marts, som en sidste krampetrækning efter en speciel hård vinter. Côte d'Or, eller la Côte som man siger lokalt, strækker sig fra Dijon 50 km sydpå til Dezize les Maranges i departement Saône et Loire.

Côte d'Or, de gyldne skråninger, har fået sit navn på grund af de flammende gyldne farver vinbladene får om efteråret. Når man ser dette fantastisk smukke syn, glemmer man nemt, at kun 2 pct. af landbrugsarealet i Côte d'Or er plantet til med vin; men der er 2.300 vinbønder, og 30 pct. af de beskæftigede ved landbruget arbejder med vin. Man kan i vinmæssigt forstand dele Côte d'Or op i tre områder. Først og fremmest "selve" la Côte med Côte de Nuits og Côte de Beaune, Hautes Côtes og de flade områder omkring Beaune. De fornemste vine kommer uden sammenligning fra la Côte, hvor ejendommene er meget små. Gennemsnitligt 5 ha. De fleste er familieejede og ofte med ganske små parceller spredt ud i forskellige kommuner.

Hautes - Côtes, som tidligere har været et overset område, ligger oppe i baglandet, hvor vinstokkene plantes på skråninger i nogle små dale, der kaldes combes. Her ligger vinmarkerne mellem frugttræer og buske med solbær og hindbær. Det er et område, der er på vej frem. Rigtigt og fornuftigt dyrket har det også økonomisk en fremtid for bønderne som vinland. Placeringen af markerne er ikke alle steder helt så gode som i la Côte, og man er mere afhængige af vejret og dets luner.

De flade områder omkring Beaune er ikke specielt præget af vindyrkning, men der dyrkes alligevel både Pinot Noir, Chardonnay, Aligoté og Gamay på en egn, som er præget af blandet landbrug.

Côte Chalonnaise er ikke én lang sammenhængende perfekt "sydøst vendt" skråning, men en række, enkelte bakkeskråninger syd for Chagny. Vinmarkerne ligger generelt lidt højere end i Côte d'Or (300-335 m over havet), og derfor høster man normalt også tre-fire dage senere end i de nordligere områder. Rully og Mercurey ligger ganske tæt på hinanden, mens Givry ligger mere for sig selv, sydvest for Chalon sur Saóne. Fra Montagny og Buxy kommer der nogle gode hvidvine. Vinmar¬kerne i Côte Chalonnaise er mere direkte Østvendte, end vi ser dem i Côte d'Or.

Størstedelen af vinmarkerne i Mâconnais ligger nordvest for selve Mâcon by, men de bedste marker ligger omkring Pouilly sydvest for byen, de kaldes sommetider "Pouilly satellitterne".

Men det er mod nord, at man producerer de store mængder af Mâcon bulkvin, på de milde og bølgende skråninger. Vinmarkerne veksler med græsmarker, hvor det hvide kvæg går og hygger sig med det saftige græs. Længere sydpå i Mâconnais bliver skråningerne mere stejle og landskabet mere dramatisk. Det er herfra de bedste vine kommer.

Mâconnais går direkte over i Beaujolais, nærmere betegnet over i de granitklipper, hvor de ni Beaujolais cruer kommer fra. I den del af distriktet ligger vinmarkerne tæt, og her finder man mere end halvdelen af hele AC området i Bourgogne, med en meget afvekslende jordbund, skiftende fra ler og kalksten til sand og granit. I det hele taget er jordbunden i Bourgogne enhver geologs drøm. Bourgogne ligger lige i yderkanten af Massif Central og Morvan. I Côte d'Or er der limsten som basis, blandet op med mergel, der i geologisk forstand er en opstemmet kalksten desuden er der ler, sand og grus (blandt meget andet).

I tidens løb er kalksten fra det øverste af skråningerne blevet vasket ned over de lavere liggende arealer, hvor det er blevet blandet med mergel. Det er kun godt, for mergel er i sig selv alt for fed som grobund for gode og kraftige rødvine. Men der er på den anden side heller ingen tvivl om, at man uden mergel ikke ville kunne producere store rødvine så langt mod nord. (Hvem bortset fra de mest patriotiske vil kalde Pinot Noir fra Alsace eller Spätburgunder fra Tyskland for »store« vine?)

Som en tommelfingerregel kan man sige, at Chardonnay trives godt på jord der har mergelsten som basis, men i øvrigt er meget kalkholdig, mens Pinot Noir på meget kalkholdig jord næsten uvægerligt vil give tynde vine. Derfor kan man heller ikke vente de store resultater af de vine, som kommer fra nytilplantede, meget kalkholdige marker allerøverst på skråningerne.

Côte de Nuits er et smallere område end Côte de Beaune, og skråningerne er stejlere. De fleste vinmarker er østvendte, mange af dem selvfølgelig med en drejning mod nord eller syd. Jordbunden er i det store og hele ens overalt, men visse steder er der flere aflejringer fra istiden, og det kan måske forklare, hvorfor der er disse "lommer", hvor der pludselig ligger en mark i topklassen. Generelt kan man om Côte de Nuits og Côte de Beaune sige, at de bedste marker ligger højere oppe på skråningerne i Côte de Nuits, end de gør længere mod syd.

Der arbejdes året rundt med jorden. Det er endda sådan, at man med mellemrum henter den nedvaskede jord nede på det nederste af skråningerne og lægger den højere op. I almindelig landbrugsmæssig forstand bliver jorden udpint i disse gamle vindistrikter. Det kan muligvis være en af årsagerne til de store forskelle, der er på vin fra »den gamle verden« og »den nye verden « I f.eks. USA og Australien planter man ofte vinstokke på ung og helt jomfruelig jord. Hvem tør i den forbindelse påstå, at det ikke kræver en lidt udpint jord at skabe en vin med virkelig finesse?