Lignes Des Hirondelles
Dagstur med tog
Er du til togture, så går en af Frankrigs smukkeste toglinjer mellem Dole og Saint-Claude - Lignes des Hirondelles, eller Svalelinjen, som vi ville kalde den på dansk. Strækningen blev bygget i perioden 1856 og 1912 og den var på alle måder svær at bygge, både politisk, administrativt, teknisk og økonomisk.
Turen er på 123 km og går gennem skoven Chaux, Jura vinmarkerne, Combe du Grandvaux, Biel Valley. Dole ligger i 200 meter over havet og herfra stiger jernbane op til 948 meter over havet ved Col de la Savine, før den falder ned til Saint-Claude, undervejs passerer den 36 tunneler og 22 viadukter. Den mest imponerende strækning er mellem Morbier og Morez.
SNCF har klassificeret linjen som en turiststrækning og indsat nye tog med store panoramavinduer. Strækningen tager ca. 2,5 time og starter i Dole kl. 10:14 og så har man omkring 3 eller 5 timer i Saint-Claude, inden man kan tage turen hjem igen kl. 15:11 eller 17:23, begge kræver skift på vejen hjem.
Siden 2017 har turistkontorerne i Dole og Saint-Claude tilbudt en pakketur med guide, formentlig kun på fransk, der fortæller om strækningen og dens tilblivelse. Pakken indeholder også en frokost i Saint-Claude og mulighed for at besøge nogle seværdigheder. Kontakt turistkontoret i Dole for at få en nærmere beskrivelse.
Du kan finde en brochure her: Ligne des
Hirondelles 2022.
Den guidede ture koster 70 euro, mens en almindelig billet koster 22 euro hver vej. Vi var på stationen og købe billetter og her viste det sig at hvis man købte et rabatkort til 20 euro, så fik man 30 eller 60 procent rabat, alt efter om det var weekend, ferie eller hverdag, så kom prisen ned 13,50 hver vej.
Læs her om rabatsystemet.
Erfaring efter en togtur:
Turen til Saint-Claude tog næsten 2,5 timer og var egentlig ok, som en togtur gennem skiftende og ofte flot landskab. Den mere spektakulære del (fra reklamerne) tog bare 10-15 minutter og det var svær at blive rigtig begejstret, for når man sidder i toget, ser man jo ikke broerne og viadukterne, de er nede under.
Saint-Claude ligger i en dal med en stor del af den centrale by oppe ad den ene side og på den anden side ligger togstationen, så man skal lige et smut langs dalen og over en bro, før man er i byen.
Det store trækplaster, hvis man kan kalde det det, er
pibe-/diamantmuseet. Saint-Claude var verdens pibehovedstad, tilbage i tiden,
men piber er jo ikke rigtig inde i varmen for tiden, men byen er præget af sin
historie, foreksempel deres affaldsspande der er udformet som en pibe.
Da pibeproduktionen var på sit højeste, var mere end 5.000 mennesker beskæftiget med pibefremstilling og salg, hvilket er ret imponerende, da der aldrig har boet mere end 13.500 mennesker i byen (1931 og 1975). Man skal selvfølgelig besøge museet, men det er lidt kedeligt at gå og se på så mange piber, der reelt er ret ens.
Den lille by var også kendt for sin diamantslibning og på museet kan man se en primitiv dobbelt håndbetjent slibebænk og ifølge museet, var der mere end 4.000 sådanne bænke i Haut Jura, så det var bestemt et centrum for diamantslibning.
Hvordan en lille by i bjergene bliver centrum for både pibefremstilling og diamantslibning kan jeg ikke finde noget om, men det er jo også historie, selvom der stadig er både pibe og diamanthandlende i byen.
VI tog retur til Dole kl. 17:23 og 5 timer er meget tid i en by, med så få ting at se, selvom vi både gik byen rundt, besøgte museet og katedralen, samt spiste frokost. Jeg vil mene at toget 15:11 er mere passende, med mindre man ikke lige er pibeentusiast eller skal ud og vandre.