Chagny

By og Marked. Afstand ca. 80 km SV for Dole, godt 1 times kørsel


 Søndagsmarkedet i Chagny regnes for et af de største markeder i Saône-et-Loire regionen og samtidig som et kvalitets marked, med lokale handlende, specielt inde for fødevarer.

Efterhånden som uret nærmer sig middagstid, bliver man mere og mere opmærksomme på rotisserierne hvor kyllingerne roterer på metal spyd, mens deres safter drypper på bunker af kartofler i bunden, og hvor der ingen mennesker var for et øjeblik siden er der nu 15 minutters kø til lidt god mad.

Markedet er ikke så stort som Louhans, men MEGET større end det i Dole.

Heldigvis er der også flere steder hvor man kan holde en pause og få en øl og lidt at spise, f.eks. her på Au 9G d'O, en ganske udmærket cafe/restaurant.

Lige over for ligger Maison Lameloise, som så ret spændende ud, indtil vi gik over og så på menuen og ikke mindst priserne.

Restauranten går for at være en af de bedste i Frankrig og med sine 3 Michelin stjerner er den sikkert en stor oplevelse, men vi har ikke prøvespist den, vi manglede en sponsor. 

Billedgalleri

Ruter