Saline Royal d'Arc-et-Senans

Saline Royal d'Arc-et-Senans er en prominent Parisisk arkitekts værk (Claude-Nicolas Ledoux). Han havde en ide om at bygge det perfekte samfund, sammen med en saltfabrik. Både fabrikken og arbejderne skulle havde det godt i hans lille paradis og bygningen blev påbegyndt i 1775. Kun halvdelen af hans vision blev færdiggjort.

I det 18. århundrede var salt en vigtig og værdifuld vare, da salt, ud over at give smag, blev brugt til at konservere fødevarer som fisk og kød. Det store saltforbrug fik den franske regering at lægge en afgift på saltforbrug og regeringen tildelte også alle over 8 år købe en vis mængde salt pr. år, til en pris fastsat af regeringen.

Franche-Comté var en region med store saltforekomster i undergrunden og de var allerede en lang række små saltværker, som dem i Salins-les-Bains og Montmorot, der udvandt salt ved at koge saltvand på "pander" over store bål.

Saltværkerne stod tæt på saltkilderne og skoven, men efter mange år var man ikke længere så tæt på skovene, da træet var blevet brugt og man skulle længere og længere væk for at for at hente brænde til saltudvindingen.

På et tidspunkt besluttede man sig for at finde en mere mekaniseret og effektiv metode til udvinding, og det blev så til Salin Royal, i Forét de Chaux i Val d'Amour hvor saltlagen så blev pumpet/løb fra Salins-les-Bains, gennem udhulede træstammer.

Der blev produceret salt her i mere end 100 år, men værket blev stoppet på grund af forurening af brøndene der var i nærheden af de trærør der førte saltopløsningen de 16 km fra Salin-Les-Bains til fabrikken.

Institut Claude-Nicolas Ledoux vedligeholder den i dag som et mindesmærke og UNESCO satte den på listen over verdens arv i 1982.

Salins-les-Bains

Vil man have hele historien, kan man også besøge Salins-les-Bains, det var herfra at Saline Royal d'Arc-et-Senans fik sit salt i form af kraftigt saltlage der blev pumpet de ca. 16 km fra saltudvindingen til saltværket, gennem træ rør.