Mosel
Inden efterlyste vi erfaringer med Mosel og vi modtog en del tilbagemeldinger og dem har jeg lade være grundlag for dette afsnit – tak for alle tipsene.
Der er mange fantastiske byer langs floden og masser af overnatningssteder, samt masser af vingårde og vinudsalg, så nedenstående er bare lidt inspiration til rejsen.
Piesport her er Hain et godt overnatningssted og han laver de fantastisk vin.
Bernkastel-Kues er en rigtig fin historisk større by, som man bør besøge og er god at overnatte, selvom den også er meget turistet. med mulighed for overnatning er Hotel-restaurant Kastel i Karlstrasse. Beliggenheden er lige i hjertet af byen, mens niveauet på luksus mm. er meget begrænset, men så er det billigt.
Hvis man overnatter på hotel Kastel, skal man parkere på den store parkeringsplads ved havnen.
Oppe over byen ligger en borg, som man kan køre op til via tunnelen lige syd for byen.
Et andet hotel er Hotel zur Post.
Vinsteder kan vi anbefale Weingut Günther Scholtes Schulstrasse 5, 54340 Leiwen, Mosel, et lille hyggeligt sted med meget rimelige priser og gode vine. www.Weingutscholtes.de.
Lidt dyrere men gode vine er Weingut Ludger Veit, Novianderweg 16, D-54518- Osann- Monzel. www.veit-Wein.de
Vinproducenten Dr Loosen er et besøg værd - de ligger lige ned til floden, i den dyre ende er der Markus Molitor, som laver virkelig fornem vin.
Moselschild en lille charmerende by og der ligger et par gode hoteller og et par gode restauranter lige ud til floden. Adskillige vinproducenter. De bedste oppe bag i byen.
Ediger-Elle er en også en dobbelt by. Kør til Ediger (byen med den røde traktor).
Meget hyggelig med gode spisesteder. Ved den røde traktor ligger vinstedet Walter Oster hvor man skal nyde et glas Weisburgunder, som man selvfølgelig kan købe med hjem.
Alter Bürgermeister er et fint sted at overnatte, enkelt og central og de har en flot video som også viser det fantastiske område, du kan se den her: https://www.hotel-altebuergermeisterei.de/
Beilstein lidt syd for Cochem er en rigtig fin lille pussenusse by, hvor man også kan overnatte mange steder. I den dyre ende. Men et besøg med en kop vin ved Mosel eller på torvet bør man prøve.
Smuk borg med en lille restaurant, c. 10 minutters gang fra byen opad. Flot udsigt
Alken på højre bred kort inden Koblenz er også rigtig hyggelig. Her kan man overnatte på konditoriet lige når man kommer ind i byen. Fine værelser med balkon, men i den lidt dyre ende. Fin morgenmad. En ande og billigere overnatning er i Kattenes på den anden side Mosel med udsigt til Alken og borgen Thurant.
Borgen Thurant bag Alken skal man køre op til. Let tilgængelig og fantastisk udsigt.
Cochem er en af de største turistbyer langs Mosel. Absolut et stop og en forfriskning værd. Mange turister og lidt for meget "turistmad", så det er ikke her man skal overnatte.
Koblenz i Deutche Eck (Mosel/ Rihnen) er en af Tysklands ældste byer. Smuk gammel by, med en gigantisk rytterstatue.