Det er mange år siden jeg var i Grotte d'Osselle. Dengang var det en lidt nedslidt turistattraktion, men alligevel utrolig fascinerende og det med det nedslidte tror jeg de har rettet op på.
Det er en meget stor grotte og jeg mindes at de sagde, at man kunne gå mere end 10 km under bjerget, men da der ikke var afmærkede stier og lys, syntes de at vi skulle følges med dem.
Det var flere sammenhængende grotter og jeg husker specielt, at når man forlod en grotte, så blev lyset slukket og der gik et lille øjeblik inden det blev tændt i den næste - DET VAR MEGET MØRKT og lidt skræmmende.
Lars H Petersen skrev til mig i maj 2024:
Vi har lige været i Grotte d'Osselle.
Spændende oplevelse.
Man går 1200m frem og 1200m tilbage. Systemet er hele 14 km langt !
Vi fik udleveret 4 siders guide på engelsk. Undervejs er der en passage med en højde på kun ca 1,40m !
Husk jakke. Temperaturen er året rundt 13 gr.Turen tager ca 1,5 time.