Forêt de Chaux er, med sine 20.493 hektar, Frankrigs næststørste skov.
Udnyttelse af skoven går tilbage til det trettende århundrede, og der er en gammel tradition for at sende træ ned ad Louen til Saône og Rhône, og derfra videre til Middelhavet. Da Franche-Comté blev en del af Frankrig i 1678 inddrog kronen skoven i sine besiddelser, på grund af sit potentiale for at levere tømmer til den kongelige flåde. I 1779 bestilte Louis XIV opførelsen af de kongelige saltværker i Arc-et-Senans nær skoven, så værkerne kunne bruge dets træ til at producere salt ved kogning af saltvand.
Skoven starter der hvor grisene er (den starter som sådan mange andre steder også) og man kan gå en dejlig tur i den. Selvom vi kun ser vildsvinene og hjortene bag hegn, så lever de også i det frie, men der skal man nok være heldig for at opleve dem.
Der er en del meget lige skovveje, hvor man gerne må køre bil eller på cykel, så det er også en mulighed. Det er klogt at have et kort eller sin GPS med, bare for en sikkerheds skyld.
De syv berømte søjler, af arkitekt Guidon i 1826, står ved hver af de vigtigste korsvej. Man kan også besøge La Vieille-Loye med dens "Baraques du 14", de tidligere skovhuggerhuse (der er 14 km, så det er nok på cykel eller i bil).
I kanten af skoven ligger også Joseph Martin Pottery Museum i Étrepigney også her er det ikke til bens, der er 19 km.