Cité des Climats et Vins de Burgogne

Museum og oplevelseshus, samt spektakulær arkitektur.Det er tæt på Beaune, ca. 65 km fra Slottet og det tager ca. 45 minutter.

Vi var der i april 2024 og jeg er stadig lidt usikker på hvad det egentlig er. Vi besøgte ikke museet, restauranten og baren var ikke åben, så egentlig var det der stod tilbage et sjovt hus, med en fin udsigt, som man godt kan besøge for at se det, men nok ikke vender tilbage til ret tit.

Jeg har fået denne beskrivelse af Poul-Erik Larsen:

Vi har været på besøg i februar 2024. Det er en flot bygning, der i stueetagen rummer et flot moderne interaktivt museum, som har fokus på vin, og især på historie, jordbund, "climats" som kan betragtes som små områder med særegen terroir, og vinetiketter samt vinfremstilling.

Entreen er 15 €. Man får så en smagsprøve (rød eller hvid village vin).

Resten af bygningen er mødelokaler, terrasser, og så en vinbar på øverste etage. Stort udvalg af vin. Og flot udsigt over landskaberne. 

Så det er måske et besøg værd, men heller ikke mere end et. Cité International de la gastronomi & du Vin (CIGV) i Dijon er meget større, meget mere levende, og med rigtig mange forskellige oplevelser. Hvis man kun vælger et, så tag endelig CIGV, som oven i købet er gratis, med mindre, man vælger nogle specielle aktiviteter.

Jeg kan tilføje L'imagenarium - Nuit Saint George, som også er et museum om vinbønderne i Bourgognes problemer og glæder genne tiden.

Adressen er: 21 Av. Charles de Gaulle, 21200 Beaune

Hjemmesiden: www.citeclimatsvins-bourgogne.com/en/


Ruter