Dijon er en meget stor by med en gammel hyggelig bykerne. Det er den storby vi hyppigst besøger, når vi er på slottet. Dijon har også en rute (eller to) rundt i byen der er markeret med en ugle og hvor man kan få en guide på turistkontoret.
Er man lidt træt i bentøjet, kan man prøve en guidet Segway tur, det tager 1:30 time og koster 25€.
Ugleruten
Som Dole har katteruten, så har Dijon Ugleruten, men de er gået ind i den nye verden, så de har lavet en APP til den.
Med din smartphone kan du følge sporene og komme tilbage i tiden til "og opleve lidt af Dijons historie, den tidligere hovedstad i Burgund.
Ruten har 22 steder man kan besøge herunder Porte Guillaume, statens palads og hertugen af Burgund, Notre-Dame, Hôtel de Vogüe, Saint-Benigne og Saint-Philibert.
Man kan udvide med 3 små "omveje" med yderligere 15 steder bl.a. Jean-Jacques Rousseau kvarteret, Zola kvarteret og Chaterhouse of Champmol.
App'en viser dig det nærmeste startpunkt og vil give dig besked, når du nærmer dig et interessepunkt!
Appen kan downloades der hvor du plejer at hente dine apps og koster 18,54
kr.
Musee des Beaux-Arts
Efter at havde været lukket i en del år for renovering er
Cité Internationale de la Gastronomie et du vin (CIGV)
I maj 2023 åbnede CIGV i Dijon og jeg har lidt svært ved at beskrive hvad det er, men det er vel nærmest en hyldest til Burgonge og Frankrig, for deres mad og vintraditioner.
Det er et stort område der indeholder nogle udstillinger om mad og vin (med betalt entré) og så en række butikker med mad, vin, kogebøger og ting til køkkenet, samt cafeer og restauranter.
Der en lille kirke der er omdannet til udstillingslokale, men stadig med alter og kor bevaret.
Jeg ved ikke om jeg vil anbefale det, men kommer man på de kanter og er lidt gastronomisk interesseret, så er det en sjov oplevelse. Det er kun 2,5 km fra centrum og er du kørende, så kør efter parkeringshuset DiviaPark Monge-Cité de la gastronomie.
Jeg har taget nogle billeder med for så kan I selv vurdere om det er værd at smutte forbi, men det var en stille dag vi var der.