Ny sti på den gamle jernbane
Voie Grévy var en jernbanelinje bygget mellem 1882 og 1886, der forbandt Dole med Poligny og indviet af præsident Jules Grévy, der brugte den til at nå sin bopæl i Mont-sous-Vaudrey. Denne linje var åben for rejsende indtil 1938 og derefter kun brugt til fragt, indtil den endelige lukning i 2005.
Strækningen mellem Dole og Mont-sous-Vaudrey
er nu omdannet til en grøn sti (Voie Verte) for fodgængere og cyklister på i
alt 19 km.
Stien starter ved Boulevard Eisenhower og fører over kanalen, med nedgang til cykelstien via en trappe, forbi campingpladsen med rampe ned og så over den gamle jernbanebro og lige forbi indkørslen til Slottet, i alt 1,7 km. Fra Slottet fortsætter en så til Mont-sous-Vaudrey godt 17 km.
Den er lidt kedelig i starten, ud mod Mont-sous-Vaudrey, men det bliver bedre lidt længere ude.