Croix du Dan

Udsigtspunkt, vandreture, afstand ca. 45 km, eller omkring 50 minutter

Croix du Dan er et 12 meter højt jernkors der står på en klippe over Poligny, hvorfra man kan set korset fa torvet.

Oppe fra klippen, hvor korset står, er der en fantastisk udsigt, der strækker sig fra Poligny til Bourgognes sletter.

Korsets oprindelse er ukendt. I et brev fra 1870 beder Abbé Bonnefoy de Poligny, borgmesteren i Barretaigny om tilladelse til at opsætte et kors på "tandklippen", men om det er Croix du Dan ved man ikke med sikkerhed og der er flere rygter om korset tilblivelse.

Det mest udbredte er, at en rig polsk familie rejste, det for at bøde for deres søns ugerninger. En anden version fortæller om en ung mand, der i kærestesorg sprang ud fra klippen med sin hest og da selvmord var en dødssynd, rejste familien korset for at bøde for hans syndige handling.

Er du omkring Arbois eller Poligny, så er det en lille omvej værd, men vælg en solskinsdag uden dis, for så er det en af de mest imponerende udsigter i området.

Rute