Circuit du Chat Perché

Mange franske byer har en afmærket rute rundt i byen, hvor man følger en guidede-folde, der kan hentes på turistbureauet.
I Dole hedder den Circuit
du Chat Perché og er ca. 5 km lang. Ruten er afmærket med en siddende kat.
Perché er et mærkeligt ord. I den gamle slidte Gyldendals ordbog er der flere forklaringer, bl.a. at det har noget med en pind at gøre, f.eks. den pind/gren fuglene sidder på, en stangspringspind, en mikrofonbom. Det bruges også om en tynd, høj person og kan oversættes til "en lang bønnestage", men der hvor det begynder at give mening er, at det også kan betyde at være anbragt højt, at holde til eller at bo. I turistinformationen forklarede de at Perché Chat, betød at katten var højt oppe, f.eks. sad på et tag.

Udtrykket stammer fra titlen på en bog skrevet af Marcel Ayme Les Contes Du Chat Perche.
Forfatteren er en af Dole's berømte sønner og han er også afbilledet på den nye gavlvæg i Dole, hvor man ser ham gå i gennem muren - hvilket stammer fra en anden af hans bøger - Manden der gik gennem muren.
Der er en fransk hjemmeside, hvor du kan læse mere om de steder man kommer forbi, når man følger Circuit du Chat Perché og her er også flere billeder.
Der findes en engelsk guide, der kan hentes på Turistkontoret (har ikke kunne finde den på nettet), den sidste jeg har set (2025) var ikke helt opdateret.
Ruten på dansk
Jørgen Schmidt (tidligere ejer af B8b) har lavet en dansk oversættelse og jeg har bygget videre på den og tilsat billeder - god tur rundt i Dole:
Men jeg vil starte med Doles historie, ganske kort.
Doles historie - meget kort
Ud fra en stenfæstning, bygget i det 12. århundrede af kejser og greve Frederik Barbarossa, udviklede byen sig i det 13. århundrede langs den gamle romerske vej, der forbinder Chalon-sur-Saône med Besançon.
Som hovedstaden i grevskabet Bourgogne, blev Dole hjemsted for parlamentet og et universitet fra det 15. århundrede.
Byen blev først styret af hertug-greverne af Bourgogne og derefter af Habsburgerne, byen vakte den franske konges begær og i 1479 ødelagde Louis XI store dele af byen og besatte den kortvarigt.
I det 16. århundrede oplevede byen sin gyldne tidsalder, det var en periode med intensiv genopbygning, hvor byen prydedes med facader inspireret af Italien og elegante dekorationer af flerfarvede sten.
Collégiale Notre-Dame og bymuren med bastionerne, der skulle forhindre nye franske angreb, var de to vigtigste byggeprojekter perioden. I det 17. århundrede blev Hôtel-Dieu opført.
Trods gentagende belejringer modstod byen fjendtlige handlinger indtil 1674, hvor den faldt efter Louis XIV's belejring og blev definitivt en del af Kongeriget Frankrig fire år senere.
Efter den franske erobring mistede Dole sin status som hovedstad og parlamentet og universitetet blev overført til Besançon.
Vauban nedrev byens mure i det 16. århundrede og byen kunne nu udvides og åbnes op.
I det 19. århundrede blev stationskvarteret bygget og industrielle forstæder etableredes.
Udvidelse og modernisering er fortsat frem til i dag. I 1967 blev 114 hektar af bymidten fredet som et site patrimonial remarquable for at bevare det gamle miljø og den fredning blev yderlig skærpet i 1993 med et Plan de Sauvegarde et de Mise en Valeur (PSMV).
Tag dig god tid til at nyde charmen og hemmelighederne i byen hvor Louis Pasteur er født, og følg Le Circuit du Chat Perché rundt i byen.
1. Rue de Prélot
Gaden Prélot hedder sådan på grund af dens position "prés de l'eau" (nær ved vandet). Her står du ved foden af Doles historiske centrum, hvor teglstenstagene stiger gradvist opad mod universitetskirken Notre Dame, med det imponerende kirketårn på 73 meter, det højeste i France-Comté.
Det er nok det mest fotograferede view i Dole.
2. Bastion Saint-André
Den er svært at overse, men derfor er det ikke sikkert at
man lægger mærke til den alligevel. Saint-André
bastionen var en del af et stærkt forsvarsværk,
bygget fra 1540 til 1595 efter ordre
fra kejser Karl V.
Af de oprindelige 7 bastioner, er denne den eneste der blev tilbage, da forsvarsværket blev revet ned af Vauban i 1688.
Bastionerne var forbundet af 7 såkaldte Curtains, forsvarsmurer der forbandt de enkelte bastioner. Resterne af disse murer kan stadig ses på hjørnet af bycentrum (Marinaen, Visitationen, Arans forsvarsmurer).
Læs mere her...
4. Le Canal des tanneurs
Tanneurs (Garvernes) Kanal er en påmindelse om, at tilbage fra det 13de århundrede var området vigtig for læderproduktionen, som fandt sted i de smalle bygninger ved kanalens bred.
Garverierne var placeret i de åbne kældre direkte over vandet, hvilket var nødvendigt for den første fase af garvningsprocessen, der krævede meget vand.
Den gang har der lugtet fælt fra garveriet, men i dag er der, om sommeren, pyntet med masere af blomster og det en af de virkelige smukke steder i Dole.
5. La Maison natale de Louis Pasteur
Louis Pasteur's fødehjem huser i dag et museum, hvor man kan udforske
forskellige sider af den berømte
forsker, fra den spirende
kunstner til den menneskekærlige velgører. Kælderen, tilgængelig fra Rue Pasteur, har en udstilling af garvekar (garvningen er iblødsætningen af huder i knust egetræsbark)
og forskellige værktøjer
anvendt af garverne.
Læs mere her...
6. La maison d'enfance Marcel Aymé
Rue Marcel Aymé nr. 3 er stedet, hvor forfatteren af La Vouivre, Uranus samt Les Contes du Chat perché tilbragte sine barndomsår fra 1910 til 1919.
Han var forældreløst og blev opfostret af sin tante Léa. Marcel Aymé (1902-1967) skrev om byen og dens mysterier i adskillige romaner, noveller og skuespil, heriblandt Brûlebois (1926) og Le Moulin de la Sourdine (1936). På dansk er han først og fremmest kendt for romanen Le Jument verte (Den grønne hoppe) og novellen Le passe muraille (Manden der gik igennem mure).
7. Le Pavillon de l'Arquebuse
Opført i begyndelsen af 1700 som en garde-pavillon og fungerede som møde- og træningssted for Chevaliers de l'Arquebuse (arquebusiers) et selskab af "ildvåbenbrugere" - som trænede i parkarealerne bag pavillonen
I 1908 blev pavillonen omdannet til Bourse du travai - et
arbejdernes hus, hvor fagforeninger og arbejdere kunne mødes og organisere sigI 1924 blev der rejst en stenstøtte, dedikeret til Jean
Jaurès, en ledende socialist i starten af 1900-tallet.
Huset har ikke længere en officiel funktion, men anvendes
lejlighedsvis som salle communale (lokal fælles sal), og kan gratis lejes til
arrangementer
8. Le Cours Saint-Mauris
Cours Saint-Mauris er en af de første offentlige haver i Franche-Comt.
Cours Saint-Mauris er en have i to halvdele. Den varierede formgivning af den nedre del, skabt i 187´0'erne, er modsætningen til den øvre dels ortodokse anlæg (lige stier), udlagt som offentlig tilgængelig park i det 18ende århundrede.
Dette anlæg er domineret af et monument rejst til ære for Louis Pasteur (1822-1895), indfødt borger fra Dole.
Fra forhøjningens terrasse er der en fantastisk udsigt til Chaux skoven og dens mere end 20.000 hektar løvskov, en af de største skovei Frankrig.
9. Place Jules Grévy
Place Jules Grévy blev genskabt i det 18ende århundrede, efter at byens befæstning var blevet nedrevet, og er opkaldt efter en berømt Jura-indbygger, som var præsident i den tredje republik fra 1879 til 1887.
Læs mere her...
11 La Fresque des Dolois (Wall of Fame)
Har man ikke været forbi Doles nye turistattraktion, i 3 Rue de la Sous-Préfecture, så skal man se at komme derhen, den er ret flot og viser nogle af de mænd, kvinder, opfindelser og produkter der gennem tiden har haft betydning for byen. Samtidig er det et fantastisk optisk bedrag, man kan stå og studere i lang tid.
Læs meget mere her...
12. Sous-Préfecture
Herskabshus, bygget i det 17ende århundrede af familien Bereur, en betydningsfuld parlementarisk familie.
Huset har huset Juras Sous-préfecture (underpræfaktur) siden 1825.
Sous-præfekturet repræsenterer staten i arrondissementet Dole, omkring offentlig orden, udstedelse af identitetspapirer, koordinering af statslige tjenester, rådgivning af kommuner og lokale projekter.
13. La Visitation
La Visitation, også kaldet Chapelle de la Visitation, er et historisk kapel, der oprindeligt tilhørte Collège Saint-Jérôme i Dole.
Kollegiet blev oprettet i 1494 af Antoine de Roche, prieur af Cluny, til at huse benediktinske studerende fra universitetet i Dole
Kapellet, som vi kender det i dag, blev indviet omkring 1520 og i de følgende år oplevede stedet en blomstringstid. Dole var en vigtig religiøs og politisk by, og lokaliteterne blev brugt til ceremonier som fx møder i États de Franche-Comté
Efterhånden ændrede det sig og i 1691 blev universitetet flyttet til Besançon, og kapellet blev først omdannet til kloster og senere — ved revolutionen — solgt til private hænder
Mellem 1826 og 1977 blev stedet beboet af nonner fra Visitandine-ordenen. Senere blev komplekset overtaget af byen.
I dag bruges bygningerne til blandt andet foreningsaktiviteter, og en del rummer også Auditorium Karl-Riepp, der indeholder en enestående samling af skulpturer fra den senere middelalder og portrætter af profeter fra det gamle testamente og apostle fra evangeliet
Samtidig er der skabt en offentlig have som et grønt frirum i bymidten
15. Collège de l'Arc
Collège de l'Arc er en offentlig skole (collège) beliggende i Dole, i Jura-regionen i det østlige Frankrig. Grundlagt i 1582 som en jesuitisk institution har den en rig historie og er i dag både et vigtigt undervisningssted og en betydningsfuld historisk bygning.
Skolen er i dag et établissement public local d'enseignement (EPLE) og en del af den akademiske region Besançon.
Der er omkring 450–500 elever tilknyttet skolen og et udvalg af faglige muligheder: tysk, engelsk, spansk, latin eller oldgræsk samt sport som atletik og roning.
16. Chapel Porch (Chapelle des Jesuites)
Porchen (indgangspartiet) til kapellet ved Collège de l'Arc blev udført i 1604 af den lokale skulptør Hugues le Rupt, i et markant renæssancearbejde med overdådige dekorationer
Den udsmykkede indgang repræsenterer et af højdepunkterne i byens arkitektoniske arv.
Da vi sidst var forbi var det noget forfaldent og man kunne ikke komme ind, men jeg har læst at der er åbent ved særlige lejligheder, men ikke hvornår. Billedet herunder er fra filmfrance.net.
17. Treiges de la Cordière og Tour de Chamblans
Tour de Chamblans refererer til en middelalderlig byport eller tårn, som stod her i det 15. århundrede. Det var sandsynligvis en del af Doles bymur eller et forsvarstårn.
Tårnet kunne nås via de snævre passager, kendt som treiges (France-Comté dialekt for smalle, åbne gyder),
Især Treige de la Cordière, som udgør en lille, ofte dunkelt oplyst passage mellem Pladsen aux Fleurs og tårnet/den nærliggende Collège de l'Arc.
18. Place aux Fleurs
Place aux Fleurs, blev etableret I det 19. århundrede ovenover de tidligere kommunale slagterforretninger.
Her står den lille fontæne "L'enfant á l'amphore" (Barnet med amphoraen, udført af Jura-kunstneren Francois-Marie Rosset (1805).
Motivet var ret udbredt i europæiske byer i 1800- og 1900-tallet, hvor figuren er/var symbol på liv, uskyld og kildevæld.
Desuden er der den store skønne bronzeskulptur kaldet "Commères" (sladderbænken), udført af Jens Boettcher i 1982.
19. Hôtel de Froissard
Froissard Huset, iRue Mont-Rolandnr. 7, er et smukt eksempel på den
"anden renæssance", som florerede i Dole i begyndelsen af det 17ende århundrede;
regelmæssig i sin komposition, mesterligt udrustet med skulpturelle ornamenter
og med dekorative, ekstravagante, svulmende vinduesgitre.
Under den overdækkede
indgang giver en vidunderlig dobbelttrappe en åbning,der giver mulighed for
køretøjers passage til den indre gårdsplads.
NB: for slottets ejere og gæster er det ekstra interessant, at der er tale om den samme familie Froissard, som har ejet slottet tidligere.
20. Théâtre municipal de Dole
Teatret i Dole er tegnet af den bisontinske arkitekt Jean-Baptiste Martin og indviet i 1843. Det ligger på Rue du Mont-Roland.
Det er udformet efter et plan med titlen "Convenance, économie", som havde til formål at begrænse omkostningerne. Det er et italiensk-inspireret teater, hvor indretningen er i nyrenæssancestil.
Efter en længere restaureringsperiode genåbnede teatret i 2021.
Teaterlivet i Dole kan spores tilbage til 1600-tallet, hvor jesuitter og garnisonen arrangerede forestillinger. Den første faste scene fandtes i det tidligere jesuitkollegium Collège de l'Arc.
21. Hôtel Richardot-Boyvin
Hôtel Richardot-Boyvin er en historisk bygning beliggende på 36 Rue des Arènes.
Huset har en lang facade med utallige vinduer, der er dekoreret med formstøbte udskæringer og søjler.
Huset blev opført i det 16. århundrede af François Richardot, biskop af Arras og hoffets præst ved kejser Karl V's hof. Det menes at være designet af den lokale mesterbygger Richard Maire .
22. Couvent des Cordeliers
Det tidligere Cordeliers Kloster (Cordeliers er et andet navn for franciskanerne) ligger i Rue de Arènes nr. 39.
Fra 1372 var det et
højt dynamisk, spirituelt og intellektuelt center med tætte forbindelser til
det nærliggende universitet.
I renæssance-porthvælvingen (1572), har skulptøren
Denis Le Rupt kombineret de dekorative elementer fra den klassiske antik med de
mangefarvede lokale sten.
24. Fontaine Attiret
Arans Fontænen, over for Kunstmuseet, også kendt som "Fontaine Attiret", efter dens skulptør Claude-Francois Attiret, en af en lang række kunstnere og håndværkere i Dole, som var meget produktive i det 18ende århundrede. Den har været anvendt som drikketrug for kavaleriets heste, og som fontæne for byens borgere. Den er dekoreret med en bykåbe af våben med en dekorativ baggrund af stående drypsten.
25. Pavillion des Officeres - Musée des Beaux-Arts
Officerernes Pavillon er bygget af Antoine-Louis Attiret mellem 1763 og 1768, og her findes i dag byens kunstmuseum.
Læs mere her...
26. Église Saint-Jean-l'Évangéliste
Evangelisten St. Johns Kirke, en stor beton-, kobber-, træ-og stålbygning opført ca. 500 meter fra kunstmuseet, den er designet af arkitekten Anton Korady og bygget fra 1961 til 1964.
Ornamenterne, udført af Maurice Calka fra den samme periode, illustrerer majestætisk slaget mellem lys og mørke som beskrevet i teksten fra St. Johns (Johannes Døberen) åbenbaring.
Læs mere her...
27. La courtine d'Arans
Arans ydervæg er en del af den nu nedrevne bymur opført i det 16ende århundrede. Den sammenbandt den nærliggende Arans Port med Arsenal bastionen. Den øvre del bærer en latinsk signatur af den italienske ingeniør Ambroise Prècipiano, som konstruerede befæstningen af Doles bastion.
30. L'hôpital
général de la Charité
Charité-hospitalet blev
bygget mellem 1770 og 1760 på området ved Saint-André bastionen, på den ledige
plads efter Frankrigs sejr over Franche-Comté (1678). Denne offentlige
velfærds-institution tog sig af forældreløse og fattige samt agerede som et
sted, hvor risikoen for den almindelige befolknings velbefindende blev bedømt.
Så vidt jeg kan se er den også en del af Lyceé Charles Nodier.
Læs mere her...
Eller Helvedesgaden tog oprindelig sit navn fra en heroisk begivenhed I 1479,
hvor nogle af Doles indbyggere, under flugt fra den franske konges tropper, der
havde invaderet byen, undslap en massakre ved at skjule sig i kældrene der.
Historien, der nok er ren mytologi, er fortalt på facaden i Rue de Besancon nr. 53.
34. Place
Nationale
Place
Nationale har været byens hjerte, fra den blev opført med fokus på økonomiske-,
politiske- og religiøse aktiviteter, tilbage idet 13ende århundrede.
I middelalderen blev der bygget et overdækket marked, med boder til klædevare handlere, garvere og slagtere. Desuden blev byrådsmøder afholdt der.
35. Les Halles
Det overdækkede marked, opført i "Baltard" stil, erstattededet gamle marked i 1883. Parlementet (en juridisk retsinstans uden mulighed for appel) stødte op til markedet, men står der ikke længere. Det blev etableret i Dole i 1386 og opført 1422 på Hertugenaf Bourgognes opfordring. Der er kun enkelte fragmenter tilbage af de skulpturelle dekorationer, som ses ved døren til Place Nationale nr. 24.
36. Collégiale Notre-Dame
Notre-Dame Basilikaen, universitetskirken, så imponerende at den oftest, men fejlagtigt, bliver omtalt som katedralen, er opført mellem 1509 og 1580.
Læs mere her...
38. Le Grande Fontaine
Le Grande Fontaine, er et usædvanligt og mystisk sted der var en del af
inspirationen for Marcel Aymé til hans roman Le Moulin de la Sourdine.
Den kilde, der føder brønden, blev nævnt første gang i 1274, og er kendt som værende af vulkansk oprindelse. Den løber ned fra Mont-Roland til det nordlige Dole, hvor vandet passerer gennem en limstens undergrund, inden den dukker op neden i byen.
