Château-Chalon
Smuk beliggende landsby. Afstand ca. 50 km syd for Dole, knap 1 times kørsel
Tip fra Dorthe og Poul Hestbæk, G3ab
Château-Chalon er både en kommune og en by i Jura departementet i Franche-Comté i det østlige Frankrig.
Byen ligger på en klippe i den første del af Jurabjergene og har en storslåede
udsigter over vinmarkerne. Beliggenheden har opnået en nominering som en af de
smukkeste landsbyer i Frankrig og er bestemt et besøg værd. Der er ingen store seværdigheder, ud over beliggenheden og også en hyggelig by, hvor der ikke sker så meget.
Lige over for kirken ligger Maison de la Haute Seille. Det er en blanding af et turistbureau, salg af mere eller mindre lokale varer, smagning af vin jaune og macvin, en terasse med flot udsigt og så er der også et lille museum.
Nede i kælderen vises en film om hvordan man laver vin
jaune. Filmen tager et kvarter og var bestemt værd at se, selvom den franske fortællerstemme var lige lovlig sexet, på den overdrevne måde.
Der skulle også være et gammelt klasseværelse, men det så vi ikke.
Besøg også Fromageries Vagne, med deres gourmetudvalg af oste og regionale produkter, som er kendt for deres gode håndværk og deres unikke smag, desværre laves osten ikke længere på stedet.
Byen nås fra vest ad en vej med adskillige hårnålekurver. Selvom den vestlige side af landsbyen er en ren klippe, strækker østsiden sig væk med vinmarker, der er mest kendt for sine hvide vin, Château-Chalon AOC.
Frokost
Der er mindst 4 muligheder for at spise frokost i byen, her vil jeg nævne 2 af dem, fordi jeg ikke ved noget om den tredie, der var lukket og også i den dyre ende.
Le Ptit Castel
Vi kom tilfældig forbi denne restaurant og var enig om at det nok var en af de bedst beliggende restauranter i hele området, men der var ikke plads.
Vi forsøgte at reservere bord i ugen efter, men der var stadig ikke plads, ikke de næste 4 dage, så det er nok en god idet at bestille bord.
Vi ved ikke hvordan maden er, men vi har set udsigten og så er vi nødt til at prøve den næste gang vi kommer kommer ned på Slottet.
Da vi var der i 2024 var den lukket midlertidig og hvad det betyder må tiden vise..
Les pupitres de Céline
Da vi ikke kunne få plads på den første gik vi videre og kom forbi et udsalg af lokale produkter og her kunne vi så købe noget take-away charcuteri, ost, brød og vin, og i stedet for at finde en bænk, kunne vi benytte deres gårdhave til at spise den mad vi havde købt, det var både billigt og hyggeligt.
Le Café des Seize Quartiers
Vi stødte på denne lille nyåbnet cafe, med udeservering i en skyggefuld have, meget hyggeligt og enkelt men god mad. Vi delte en croque monsieur og en charcuterie plate, med et enkelt glas vin og det var rigtig godt.
Seize Quartiers referere til våbenskjoldene fra ens (hvis man er adelig) seksten tipoldeforældres adelskvarterer, som typisk er ledsaget af en femgenerations slægtsoversigt, der beskriver forholdet mellem dem og deres efterkommere. Hvad det så har med cafeen at gøre.
Rute
Når man nu er på de kanter
Besøg Château d'Arlay (20 minutter)