Bastion Saint André
Bastionen
Den er svært at overse, men derfor er det ikke sikkert at man lægger mærke til den alligevel. Bastion Saint André er den sidste Bastion af et større forsvarsværk, med syv bastioner, der blev opført i perioden 1540 og 1595 efter ordre fra kejser Charles/Karl den 5, som forsvar for Dole.
Bastionerne var forbundet af såkaldte Curtains, forsvarsværker der forbandt de enkelte bastioner, den sidste rest af disse er Rue de Prelot, der er den vej man følger når man går fra broen og hen forbi hullet ned til brønd.
Prelot kommer af en sammentrækning af près de l'eau eller "tæt på vandet".
L'hôpital général de la Charité
Blev bygget mellem 1700 og 1760, på området ved Bastion Saint-André, der var blevet forladt efter den franske erobring i 1678.
Denne offentlige velgørende institution for forældreløse og værdig trængende, fungerede også som fængsel for samme gruppe, hvis de ansås for at være til fare for andre/samfundet.
I dag indeholder bygningen Charles Nodier gymnasie, med navnet ønskede byen at ære en af de store mestre af romantisk litteratur, der udviklede sig blandt de litterære kredse i Dole, i begyndelsen af det nittende århundrede.